Tor Biering-Sørensen står i spidsen for DAN-ZOSTER, der bliver det hidtil største lodtrækningsstudie med helvedesildvaccine. Studiet skal undersøge, om Shingrix-vaccinen også kan mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom og demens.
Dansk kæmpestudie: Kan vaccine mod helvedesild forebygge demens og hjerte-kar-sygdom?
Mere end en million danskere på 65 år eller derover kan i de kommende dage modtage en invitation via e-Boks til et nyt dansk lodtrækningsstudie. Op mod 162.000 af dem kan blive en del af forsøget, der skal undersøge, om vaccination mod helvedesild også kan mindske risikoen for blodprop i hjertet, hjerneblødning, hjertedød og demens.
Studiet hedder DAN-ZOSTER og bliver det hidtil største af sin slags. Bag forsøget står forskere fra Herlev og Gentofte Hospital, og målet er at skabe mere sikker viden om en mulig sammenhæng, som en række tidligere befolkningsstudier har peget på, men som endnu mangler at blive afprøvet i et stort randomiseret klinisk forsøg.
I alt kan omkring 162.000 personer være med i studiet. Halvdelen vil modtage Shingrix-vaccinen som led i forsøget, mens den anden halvdel kommer i en kontrolgruppe, som ikke får vaccine som en del af forsøget. Alle deltagere bliver derefter fulgt via de danske sundhedsregistre, så forskerne kan undersøge, om vaccinen påvirker risikoen for hjerte-kar-sygdom og demens i årene efter vaccinationen.
DAN-ZOSTER sættes i gang i maj 2026, og de første invitationer bliver sendt ud i slutningen af april.
Fra mistanke til lodtrækningsstudie
Helvedesild skyldes varicella-zoster-virus, som også er årsag til skoldkopper. Efter en infektion med skoldkopper forsvinder virus ikke fra kroppen. Den kan ligge i dvale i nerverne i mange år og senere vågne igen, typisk når immunforsvaret svækkes med alderen eller på grund af sygdom eller behandling. Når virus reaktiveres, kan den give helvedesild, som ofte viser sig som et smertefuldt udslæt og i nogle tilfælde langvarige nervesmerter.
Helvedesild er i sig selv en belastende sygdom. Smerterne kan være voldsomme, og nogle patienter udvikler postherpetisk neuralgi, hvor smerterne fortsætter længe efter, at udslættet er forsvundet. Sygdommen har derfor længe været relevant i diskussionen om vaccination af ældre og personer med svækket immunforsvar.
De senere år er interessen dog blevet bredere. Flere studier har antydet, at helvedesild kan hænge sammen med en højere risiko for både demens og hjerte-kar-sygdom. En mulig forklaring er, at virus ligger i nerverne og kan udløse betændelsesreaktioner, som påvirker blodkar eller hjerne. Samtidig har forskere undersøgt, om vaccination mod helvedesild måske kan mindske risikoen for andre alvorlige sygdomme end selve helvedesild.
Indtil nu har viden primært bygget på observationsstudier, hvor forskere sammenligner personer, som er vaccineret, med personer, som ikke er vaccineret. Den type studier kan pege på vigtige sammenhænge, især når de bygger på store befolkningsdata, men de kan ikke med samme styrke afgøre, om vaccinen i sig selv er årsagen til en lavere risiko. Personer, som vælger vaccination, kan eksempelvis adskille sig fra personer, som ikke bliver vaccineret, på mange andre måder.
Det hul i evidensen skal DAN-ZOSTER forsøge at udfylde.
"Det er det største lodtrækningsstudie med helvedesildsvaccine til dato og anvender nationale sundhedsregistre til at give afgørende indsigt i en eventuelt forbyggende effekt af vaccination. Samtidig demonstrerer det, hvordan vores unikke og effektive set-up med pragmatiske studier kan bruges til undersøge effekten af en potentiel ny behandling med så robust evidens som muligt,” siger Tor Biering-Sørensen. Han er leder af Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR), Herlev og Gentofte Hospital og Københavns Universitet.
Forsøget bliver gennemført i samarbejde med Danske Lægers Vaccinations Service, som står for vaccinationerne, og medicinalvirksomheden GSK, der står bag vaccinen mod helvedesild, som bruges i studiet.
Derfor kan Danmark lave så stort et forsøg
DAN-ZOSTER gennemføres i Danmark blandt andet på grund af de danske sundhedsdata. Danmark har landsdækkende registre, som gør det muligt at følge store grupper af borgere over tid og koble oplysninger om sygdom, hospitalsindlæggelser, diagnoser og død på tværs af sundhedsvæsenet.
Det gør det muligt at gennemføre et såkaldt pragmatisk randomiseret studie. Pragmatisk betyder, at forsøget lægges tæt på virkelighedens sundhedsvæsen i stedet for at foregå i et snævert forsøgssetup med meget udvalgte patienter. Randomiseret betyder, at lodtrækning afgør, hvem der får vaccinen som led i forsøget, og hvem der kommer i kontrolgruppen. Dermed bliver grupperne så sammenlignelige som muligt, og forskerne får et stærkere grundlag for at vurdere, om en eventuel forskel skyldes vaccinen.
Mere end en million danskere på 65 år eller derover er i den brede målgruppe og kan i de kommende dage modtage en invitation via e-Boks. Selve studiet får plads til omkring 162.000 deltagere. Halvdelen får vaccinen som led i forsøget, mens den anden halvdel kommer i kontrolgruppen. Herefter følger forskerne deltagerne i de danske sundhedsregistre.
På hjerte-kar-området ventes de første resultater allerede i 2027. Blodpropper og andre akutte hjerte-kar-hændelser kan opgøres hurtigere end demens, hvor sygdommen ofte udvikler sig over mange år, og hvor diagnosen kan komme sent i forløbet. Resultaterne om demens ventes derfor først fra 2029.
Studiet bruger den vaccine, der anvendes i Danmark
DAN-ZOSTER undersøger Shingrix, som er den vaccine mod helvedesild, der anvendes i Danmark. Statens Serum Institut beskriver Shingrix som en inaktiveret, rekombinant og adjuveret vaccine, der indeholder et overfladeprotein fra varicella zoster-virus. Vaccinen gives som to doser og er godkendt til personer på 50 år og derover samt voksne fra 18 år med forhøjet risiko for helvedesild.
Flere af de tidligere studier om helvedesildvaccination og demens bygger på den ældre vaccine Zostavax. Zostavax var en levende svækket vaccine, mens Shingrix ikke indeholder levende virus. Zostavax blev afregistreret i Danmark i 2022, og i Danmark anvendes derfor alene Shingrix.
Tidligere forskning har peget mod demens
Interessen for sammenhængen mellem helvedesildvaccination og demens blev for alvor styrket i 2025, da en stor undersøgelse fra Wales blev offentliggjort i Nature. Studiet blev ledet af forskere fra Stanford University og udnyttede en særlig vaccinationsordning i Wales, hvor kun personer født efter en bestemt dato fik tilbudt gratis vaccine mod helvedesild.
Det gav forskerne en usædvanlig mulighed for at sammenligne to næsten ens grupper. Personer, der var lige akkurat gamle nok til at falde uden for tilbuddet, kunne sammenlignes med personer, der var lige akkurat unge nok til at få tilbudt vaccination. På den måde kunne forskerne komme tættere på en årsagssammenhæng end i mange almindelige observationsstudier.
Ifølge studiet steg andelen af personer, der fik vaccinen, fra 0,01 procent blandt personer, der var en uge for gamle til at være omfattet af ordningen, til 47,2 procent blandt personer, der var en uge yngre.
Efter syv års opfølgning fandt forskerne, at vaccination mod helvedesild var forbundet med 3,5 procentpoint lavere sandsynlighed for en ny demensdiagnose. Det svarede til en relativ reduktion på 20 procent.
Studiet vakte stor opmærksomhed, fordi det byggede på et naturligt eksperiment og dermed gav stærkere beviser end mange tidligere befolkningsstudier. Nationalt Videncenter for Demens fremhævede i april 2025, at Nature-studiet var det hidtil stærkeste bevis for, at vaccination mod helvedesild også kan beskytte mod demens, samtidig med at videncentret understregede, at mere forskning var nødvendig.
Et australsk studie pegede i samme retning
I april 2025 fulgte et australsk studie, offentliggjort i JAMA, som brugte en lignende metode og byggede på data fra over 100.000 personer. Også her udnyttede forskerne en skarp aldersgrænse for, hvem der var berettiget til gratis vaccination.
Resultaterne viste, at personer, der var berettiget til vaccination med Zostavax, havde en 1,8 procentpoint lavere risiko for at få en demensdiagnose over omkring syv år sammenlignet med personer, der ikke var berettiget.
Anders Hviid, professor og forskningsleder på Statens Serum Institut, fremhævede studiet på LinkedIn. Han skrev: "Nu bekræftes det walisiske studie af helvedesild-vaccine og demensrisiko af en tilsvarende australsk undersøgelse publiceret i JAMA."
Han skrev videre: "Resultatet viste, at tilbud om helvedesild-vaccine på grund af en skarp aldersgrænse reducerede risikoen for demens med ca. 1,8 procentpoint over en periode på omkring syv år."
Ifølge Anders Hviid tydede resultaterne på, at effekten muligvis hang sammen med beskyttelsen mod selve helvedesild. Han skrev: "Disse resultater tyder på, at hvis det er en årsagssammenhæng, så er det nok selve beskyttelsen mod helvedesild, frem for uspecifikke vaccineeffekter, der mindsker risikoen for demens."
Han pegede samtidig på en vigtig svaghed ved studierne: "En væsentlig begrænsning i alle disse studier er, at de bygger på tidspunktet for demensdiagnose. Det egentlige sygdomsforløb begynder sandsynligvis en del tidligere."
Demens udvikler sig ofte gradvist og kan begynde mange år før en diagnose registreres. Et stort randomiseret studie med lang opfølgning kan derfor få betydning for vurderingen af, om vaccination mod helvedesild reelt kan ændre risikoen for senere demensdiagnose.
Nyere vaccine kan være mere relevant
De walisiske og australske studier handlede om Zostavax, som var den ældre helvedesildvaccine. Den var en levende svækket vaccine og kunne derfor ikke bruges til alle, blandt andet ikke til en del personer med svækket immunforsvar. Effekten aftog også hurtigere med alderen end ved Shingrix.
Shingrix er en rekombinant vaccine. Den indeholder ikke levende virus, men et udvalgt protein fra herpes zoster-virus kombineret med et hjælpestof, der forstærker immunreaktionen. Den har i tidligere studier vist høj beskyttelse mod helvedesild, også hos ældre.
I 2024 viste en undersøgelse fra University of Oxford, at personer, der fik Shingrix, havde en 17 procent lavere risiko for at udvikle demens sammenlignet med personer, der havde fået Zostavax.
Forskellen mellem de to vacciner er derfor vigtig i vurderingen af det nye danske studie. De stærkeste tidligere demensfund bygger især på Zostavax, mens DAN-ZOSTER undersøger Shingrix i et dansk lodtrækningsstudie. Dermed kan forsøget give ny viden om, hvorvidt de lovende signaler også gælder den vaccine, som aktuelt bruges herhjemme.
Også signaler om færre blodpropper
Sporet om hjerte-kar-sygdom er ligeledes vokset ud af tidligere forskning. Den 30. september 2025 omtalte Kardiologisk Tidsskrift en stor gennemgang af forskningen, som tydede på, at vaccination mod helvedesild kan hænge sammen med lavere risiko for alvorlige blodpropper i både hjerne og hjerte.
Gennemgangen omfattede 19 studier, og data fra ni studier indgik i den samlede metaanalyse. Forskerne fandt, at personer, som var vaccineret mod helvedesild, havde lavere risiko for blodpropper end personer, som ikke var vaccineret. Risikoen var omkring 18 procent lavere med den nyeste vaccine, Shingrix, og 16 procent lavere med den ældre levende svækkede vaccine, Zostavax.
Regnet om til konkrete tal svarede det til mellem en og to færre blodpropper per 1.000 personer, som blev fulgt i et år.
Resultaterne var lovende, men skulle tolkes med forsigtighed. Næsten alle studierne var observationsstudier, og de kunne derfor ikke bevise, at vaccinen var årsagen til den lavere risiko. Mange af studierne var desuden oprindeligt designet til at undersøge, hvor godt vaccinen beskytter mod helvedesild, og ikke hvorvidt den påvirker risikoen for blodprop i hjerne eller hjerte.
Helvedesild rammer især ældre
Helvedesild er tæt knyttet til alder. Næsten alle voksne har haft skoldkopper som børn og bærer derfor virus i kroppen. Risikoen for helvedesild stiger, når immunforsvaret med alderen bliver mindre effektivt til at holde virus nede. Tidligere artikler i Sundhedspolitisk Tidsskrift har beskrevet, at omkring en tredjedel af befolkningen får helvedesild på et tidspunkt i livet, og at risikoen er op mod 50 procent, hvis man lever, til man bliver 85 år.
I en artikel på Sundhedspolitisk Tidsskrift fra september 2021 vurderede læge og ph.d. Sigrún A. J. Schmidt, der har forsket i helvedesild, at langt de fleste over 50 år burde overveje vaccination. Hun pegede især på risikoen for smertefulde komplikationer.
“Der er flere gode grunde til at lade sig vaccinere, hvis man af en eller anden grund har en forøget risiko eller bare er over 50 år, hvor immunforsvaret naturligt svækkes, og vi bliver mere udsatte. Og den væsentligste er nok, at rigtig mange får komplikationer, selvom de får behandling,” sagde Sigrún A. J. Schmidt, læge på Klinisk Epidemiologisk Afdeling og Hud- og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital.
Hun forklarede dengang, at behandling med antivirale lægemidler kan afkorte sygdomsforløbet og mindske risikoen for komplikationer, men at behandlingen ikke fjerner problemet for alle.
"Der findes medicinsk behandling med antivirale lægemidler, som kan afkorte sygdomsforløbet ved helvedesild og nedsætte risikoen for komplikationer. Behandlingen skal helst gives inden for 72 timer efter første symptom, men kan sagtens også gives senere, da den anbefaling er lidt arbitrær snarere end baseret på et biologisk rationale. Selv blandt behandlede patienter, udvikler en betragtelig andel dog fortsat postherpetisk neuralgi, som er svær at smertestille og kan have stor indflydelse på livskvaliteten,” sagde hun.
Allerede dengang pegede hun på, at forskere var begyndt at interessere sig for de langsigtede følger efter helvedesild, blandt andet demens. Hypotesen var, at virus kan give betændelsesreaktioner, som muligvis påvirker hjernen. Siden er der kommet flere store studier, som har peget i samme retning, men spørgsmålet om årsag og virkning står stadig åbent.
Tor Biering-Sørensen har før stået bag store vaccineforsøg
Tor Biering-Sørensen har før stået bag store vaccineforsøg. Det mest markante eksempel er DANFLU-2, som blev publiceret i New England Journal of Medicine i 2025. Studiet omfattede 332.438 danskere på 65 år eller derover, som i tre influenzasæsoner fra 2022 til 2025 blev randomiseret til enten højdosis eller standarddosis af en inaktiveret influenzavaccine. Det gjorde DANFLU-2 til verdens største individuelt randomiserede influenzavaccinationsstudie.
DANFLU-2 undersøgte, om højdosis influenzavaccine kunne give bedre beskyttelse hos ældre end standarddosis. Højdosis betyder, at vaccinen indeholder fire gange så meget virusmateriale som standarddosis, 60 mikrogram mod 15 mikrogram.
En central pointe i DANFLU-2 var, at studiets størrelse gjorde det muligt at undersøge effekter i patientgrupper, som normalt er for små til sikre analyser. Der indgik eksempelvis over 10.000 patienter med hjertesvigt i DANFLU-2, hvilket var mere end dobbelt så mange som i det hidtil største randomiserede studie af influenzavaccination hos patienter med hjertesvigt.
Tor Biering-Sørensen beskrev dengang Danmark som et særligt stærkt sted for den type studier.
”Vi har så mange deltagere, at selv subgrupperne er større end hele populationen i de hidtil største studier. Vi kan se på hjertesvigt, atrieflimren, nyresvigt, iskæmisk hjertesygdom og immunsvækkede patienter i en skala, som ingen andre kan. Det gør, at Danmark bliver et verdenslaboratorium for vaccineeffekt,” sagde han.
DAN-ZOSTER handler også om at bruge lodtrækning i meget stor skala og derefter følge deltagerne gennem registre. Det giver forskerne mulighed for at undersøge effekter, som kan være relativt små for den enkelte, men meget betydningsfulde på befolkningsniveau, hvis de viser sig at være reelle.
Relaterede artikler om helvedesild-vaccine
En stor gennemgang af forskningen tyder på, at vaccination mod helvedesild ikke kun beskytter mod
Personer med atopisk eksem – en kronisk hudsygdom, der også kaldes atopisk dermatitis (AD) eller b
Ny stor undersøgelse med tal fra Wales peger på, at vaccination mod helvedesild kan beskytte mod d
Sundhedsstyrelsen har godkendt, at personer på over 50 år, som er diagnosticeret med og i behandli