Morten Ørsted-Rasmussen, administrerende direktør i Hjerteforeningen, frygter, at Trumps MFN-politik kan få virksomheder til at fravælge Danmark og dermed give danske patienter dårligere adgang til ny medicin.
Hjerteforeningen frygter flere medicintilbagetrækninger efter Repatha
Trumps Most Favored Nation-politik, MFN, har allerede fået følger i Danmark. Den 16. februar blev kolesterolmidlet Repatha trukket fra det danske marked. Nu frygter Hjerteforeningen, at flere lægemidler kan følge efter.
Bekymringen er, at medicinalvirksomheder vil holde igen med at lancere nye præparater i Danmark, hvis lave danske priser kan smitte af på priserne i USA. Det siger Morten Ørsted-Rasmussen, administrerende direktør i Hjerteforeningen, i et interview med Medicinske Tidsskrifter i forbindelse med debatmødet ”Ånden i ordinationsretten - del 2: Kan vi finde balancen – stærk ordinationsret eller stram økonomi?”.
“Vi ser, at der er en risiko for, at danske patienter kommer til at opleve, at der ikke lanceres alle de præparater på det danske marked, som ellers ville være blevet lanceret. Og det vil jo i sidste ende kunne medføre, at danske patienter ikke længere vil have adgang til den bedst mulige behandling,” siger han.
MFN går ud på, at USA vil presse sine medicinpriser ned ved at tage udgangspunkt i de laveste priser i andre sammenlignelige lande. Danmark er et af landene i det regnestykke. Og når et lægemiddel sælges billigt her, kan det få betydning for, hvad virksomheden kan tage for det i USA.
“Det, vi kan se, er, at det her initiativ potentielt kan betyde, at det bliver mindre attraktivt at lancere præparater i Danmark,” siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Hjerteforeningen frygter derfor, at tilbagetrækningen af Repatha er et forvarsel om noget større.
“Vores bekymring går sådan set på: Gad vide, hvad det næste er?” siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Repatha bruges til patienter med meget højt kolesterol. Da præparatet blev trukket, betød det, at patienter i behandling måtte over på et andet middel. Der findes alternativer, men ifølge Morten Ørsted-Rasmussen er et skifte ikke uden betydning.
“Fra forskning ved vi, at når man skifter præparat eller har en behandlingsafbrydelse, så øger det risikoen for, at man ikke efterlever behandlingen. Altså at compliance bliver dårligere. Der kan selvfølgelig også opstå nogle mindre variationer i kolesterolkontrollen hos de her patienter.”
Han peger især på den usikkerhed, der kan ramme patienter, når en behandling, de kender og er trygge ved, pludselig forsvinder.
“Jeg tror, det, der er allervigtigst er den utryghed eller bekymring, det kan medføre hos patienterne,” siger Morten Ørsted-Rasmussen
Det er en uro, mange patienter vil genkende. Ikke nødvendigvis fordi et nyt præparat er dårligere, men fordi der følger spørgsmål med: Virker det på samme måde? Skal det tages anderledes? Kommer der bivirkninger? Skal man til at begynde forfra med noget, der lige var faldet på plads?
“Vi ved fra patienter, at det er trygt at fortsætte med det kendte, hvis det virker,” siger Morten Ørsted-Rasmussen.
Hjerteforeningen frygter, at problemet kan brede sig langt ud over hjerteområdet. Hvis virksomheder begynder at se Danmark som et marked, hvor lave priser kan koste dyrt i USA, kan det få betydning for andre sygdomsområder og andre typer sygehusmedicin.
MFN blev lanceret af Donald Trump i maj 2025. Modellen bygger på international referenceprissætning, hvor amerikanske myndigheder bruger priser fra udvalgte lande som pejlemærke for, hvad de vil betale. I december 2025 kom der forslag til, hvordan referencepriserne skulle beregnes i de statslige amerikanske forsikringsprogrammer, med større vægt på nettopriser efter rabatter. Det er særligt følsomt for Danmark, fordi netop rabatter og hårde udbud er en central del af den danske måde at købe sygehusmedicin ind på.
Danmark har i årevis været kendt for at presse priserne ned. Det har været en fordel for regionernes økonomi. Men i den nye situation kan den fordel vende sig.
Hvis en lav dansk pris trækker den amerikanske pris ned, kan virksomheder få mindre lyst til at gå ind i danske udbud eller lancere nye produkter her. Det er den mekanik, som både industrien, Amgros, Medicinrådet og patientorganisationer nu holder øje med.
Morten Ørsted-Rasmussen mener ikke, at Danmark kan klare den udfordring alene.
“Det er jo en international problemstilling, som vi ikke kan løse internt i Danmark. Noget af det, vi synes er vigtigt, er, at danske politikere bliver opmærksomme på den her udfordring. Vi ser, at der kunne være behov for nogle internationale løsninger og samarbejder om prissætning, for eksempel inden for EU.”
Han peger på, at Danmark vil stå stærkere, hvis flere lande går sammen.
“Danmark er lige nu udvalgt som et af de her Most Favored Nation-lande, og jeg tror, det vil være rigtig, rigtig klog politik, hvis danske politikere sørger for at danne alliancer på tværs af EU, sådan så man kan lave for eksempel fælles EU-indkøb.”
Er lægernes ordinationsret blevet umoderne - eller har de kolde kontanter fået hovedrollen?
I første del af webinaret stod det klart, at dansk kræftbehandling halter efter, at migrænepatienter har begrænset adgang til behandling, og at patienter med sjældne sygdomme og f.eks. hudsygdommen HS påvirkes af stramme regler og prioriteringer.
Men hvad er løsningerne - kan vi finde balancen? I den anden del præsenterede klinikerne deres bud over for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark, og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.
Blandt oplægsholderne var blandt andre Lars Ehlers, Simon Francis Thomsen, Peter Meldgaard, Laurids Østergaard Poulsen og Faisal Mohammad Amin (neurologi)
Blandt oplægsholderne var blandt andre Leif Vestergaard Pedersen, Hanne Melgaard Nielsen, Malene Støchkel Frank og Morten Ladekarl. I den politiske debat deltog bl.a. Anders Kühnau og Charlotte Green.
