Evalueringen af Medicinrådet er endnu ikke endeligt designet, og Mads Duedahl ville ikke sætte dato på, hvornår arbejdet er færdigt. Han pegede på, at Danske Regioner netop har fået ny bestyrelse, og at bestyrelsen skal inddrages, før processen kan lægges fast.
Mads Duedahl: Vi skal se på, hvorfor nabolande siger ja, når Danmark siger nej
Evalueringen af Medicinrådet skal blandt andet se på, hvorfor Danmark nogle gange siger nej til medicin, som andre sammenlignelige lande siger ja til.
Det siger Mads Duedahl, formand for Danske Regioner, i et interview optaget forud for Medicinske Tidsskrifters webinar "Kan vi finde balancen – stærk ordinationsret eller stram økonomi?", der blev holdt torsdag 23. april. Webinaret var arrangeret af Medicinske Tidsskrifter og handlede om lægers ordinationsret, Medicinrådets rolle og adgangen til ny medicin i Danmark.
Ifølge Mads Duedahl skal evalueringen blandt andet undersøge, om Medicinrådets måde at vurdere ny medicin på stadig passer til udviklingen i sundhedsvæsenet og i samfundet omkring rådet.
"Det jeg i hvert fald har en forventning om, vi blandt andet kommer til at forholde os til, det er, hvordan arbejder vi i forhold til sammenlignende lande, som har de samme velfærdssystemer som os? Er der steder, der stikker ud og ned, hvor vi gør det anderledes?" sagde Mads Duedahl.
Han pegede især på spørgsmålet om, hvorfor nabolande nogle gange godkender medicin, som Danmark ikke godkender.
"Hvad er det for nogle parametre, vi måler på? Er der noget af det, der ikke er tidssvarende, eller kan gøres anderledes og bedre?" sagde han.
Evalueringen af Medicinrådet har været på vej i flere år. Danske Regioner besluttede allerede for omkring tre et halvt år siden, at rådet skulle igennem sin anden evaluering siden oprettelsen i 2017, men arbejdet er flere gange blevet udskudt, blandt andet fordi Medicinrådet har været igennem en større forandringsproces for at få nedbragt sagsbehandlingstiderne.
Nu er planen, at evalueringen skal sættes i gang inden for det kommende år. Den skal blandt andet se på, om Medicinrådet arbejder hurtigt og effektivt nok, om rådet overholder de politisk fastsatte tidsfrister, og om beslutningsgrundlaget er tidssvarende. En tidligere større evaluering blev offentliggjort i 2019 og førte til ændringer i rådets processer.
Vil se på sjældne sygdomme
Mads Duedahl understregede, at designet for evalueringen endnu ikke er færdigt. Det skal behandles i Danske Regioners bestyrelse, og et eksternt konsulenthus skal kobles på for at sikre en åben og så objektiv proces som muligt.
Men han løftede samtidig sløret for flere temaer, som efter hans vurdering vil komme til at indgå. Et af dem er vurderingen af medicin til små patientgrupper og sjældne sygdomme.
I Medicinske Tidsskrifters første webinar om ordinationsretten pegede klinikere på, at dokumentationen ofte er svagere på området, fordi patientgrupperne er små. Det kan betyde, at behandlinger til alvorligt syge patienter får nej, selv om der i praksis ikke findes gode alternativer.
Den problemstilling genkender Mads Duedahl.
"Jeg har faktisk hørt om problemstillingen op til flere gange, bare siden jeg blev valgt som formand til Danske Regioner, så det er jo noget, der fylder derude," sagde han.
Han pegede på, at det kan være svært at måle og validere behandlinger til små patientgrupper på samme måde som behandlinger til sygdomme, hvor der er langt flere patienter og nemmere at få evidens.
"Vi må se på, om evalueringen eventuelt kan se på alternative modeller," sagde han.
Ifølge Mads Duedahl skal mangel på data ikke i sig selv stå i vejen for, at Danmark kan godkende effektiv medicin.
"Det kan jo sagtens være, at der er meget effektivt medicin derude, som vi har behov for at godkende i Danmark, men hvor det er mangler evidens," sagde han.
Samtidig understregede han, at Medicinrådet fortsat skal prioritere benhårdt, hvis pris og effekt ikke hænger sammen.
"Sådan må det jo være. Men det skal ikke være mængden af manglende viden og data, der kommer til at stå i vejen. Det håber jeg i hvert fald, vi kan finde en eller anden form for løsning for," sagde han.
Medicinrådet er kommet for at blive
Selv om evalueringen skal se på, om Medicinrådet kan gøre ting anderledes, slog Mads Duedahl fast, at Medicinrådet fortsat er en central del af det danske sundhedsvæsen.
"Medicinrådet er jo en meget vigtig institution i det danske sundhedsvæsen, der jo giver os grundlaget for at kunne prioritere," sagde han.
Ifølge Mads Duedahl er det en realitet, at der skal prioriteres i sundhedsvæsenet hver dag. At åbne for al ny medicin kan lyde tiltalende, men hvis medicinen ikke har tilstrækkelig effekt i forhold til prisen, vil pengene skulle findes andre steder.
"Så skal vi ud og skære andre steder i sundhedsvæsenet," sagde han.
Han fremhævede samtidig, at Medicinrådet har skabt mere ensartet adgang til medicin end tidligere, hvor beslutninger i højere grad lå hos de enkelte hospitalsafdelinger.
Ifølge Mads Duedahl er Danmark samtidig hurtigt til at tage medicin i brug, når den først er godkendt til sygehusene.
"Fra at vi godkender medicin, og til, at det kommer til patienterne, så går der jo højst 14 dage. Vi er vist verdensmester på lige præcis det område," sagde han.
Ekstern evaluering og politisk forankring
Evalueringen er endnu ikke endeligt designet, og Mads Duedahl ville ikke sætte dato på, hvornår arbejdet er færdigt. Han pegede på, at Danske Regioner netop har fået ny bestyrelse, og at bestyrelsen skal inddrages, før processen kan lægges fast.
"Det er også vigtigt for mig, at de bliver introduceret godt og grundigt til området. Og er med til at strukturere evalueringsdesignet," sagde han.
Han understregede, at evalueringen skal have politisk forankring, og at et eksternt konsulenthus skal drive processen.
"Det er en åben og objektiv proces. Og derfor vil vi gerne lade en ekstern leverandør drive evalueringen," sagde han.
En fremstrakt hånd til klinikere og patienter
Mads Duedahl beskrev evalueringen som en fremstrakt hånd til klinikere, patienter og andre aktører, der har erfaringer med Medicinrådets processer.
"Vi vil meget gerne lytte til gode råd og vejledninger for, kan vi gøre noget anderledes og endnu bedre," sagde han.
Han pegede også på, at medicinområdet i stigende grad ligger mellem sundhedspolitik og erhvervspolitik. Danmark er et stærkt life science-land, men hvis området skal udvikles yderligere, må det ifølge ham ikke alene belaste regionernes sundhedsbudgetter.
"Hvis man prioriterer udviklingen af det her område., så skal det ikke gå ud over sundhedskasserne i regionerne, men være noget, vi sammen skal finde finansiering til," sagde han.
Derfor ønsker Danske Regioner fortsat en økonomisk garanti for medicinudgifter i forhandlingerne med Finansministeriet.
Mads Duedahl blev også spurgt til risikoen for, at amerikansk medicinpolitik kan påvirke danskernes adgang til medicin, fordi USA sammenligner med danske priser. Han havde ingen færdig løsning, men understregede, at store udsving i medicinpriser ikke må føre til voldsomme opbremsninger andre steder i sundhedsvæsenet.
Er lægernes ordinationsret blevet umoderne - eller har de kolde kontanter fået hovedrollen?
I første del af webinaret stod det klart, at dansk kræftbehandling halter efter, at migrænepatienter har begrænset adgang til behandling, og at patienter med sjældne sygdomme og f.eks. hudsygdommen HS påvirkes af stramme regler og prioriteringer.
Men hvad er løsningerne - kan vi finde balancen? I den anden del præsenterede klinikerne deres bud over for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark, og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.
Blandt oplægsholderne var blandt andre Lars Ehlers, Simon Francis Thomsen, Peter Meldgaard, Laurids Østergaard Poulsen og Faisal Mohammad Amin (neurologi)
Blandt oplægsholderne var blandt andre Leif Vestergaard Pedersen, Hanne Melgaard Nielsen, Malene Støchkel Frank og Morten Ladekarl. I den politiske debat deltog bl.a. Anders Kühnau og Charlotte Green.
