”Det er en underlig beslutning. Det er jo at fraskrive sig ansvaret at lægge den over på de enkelte regioner i mellemtiden. Det lægger op til, at regionerne hver især selv skal finde ud af, hvad de vil anbefale, indtil lægemiddelrekommandationen foreligger,” siger Jon Lykkegaard Andersen.
Kræftlæge om Medicinrådets anbefaling: Det er ansvarsfraskrivelse
Medicinrådet har anbefalet to nye behandlinger til fremskreden EGFR-muteret lungekræft, men lader indtil videre regionerne vælge. Det er ansvarsfraskrivelse og kan give uens behandling, advarer overlæge Jon Lykkegaard Andersen, som også kritiserer, at prisen skal styre valget for mindst 80 procent af patienterne.
De to behandlinger er begge kombinationsbehandlinger til patienter med ikke-småcellet lungekræft, hvor kræften har en EGFR-mutation – en genforandring, som får kræftcellerne til at vokse. Medicinrådet vurderer, at omkring 100 patienter om året vil være egnede til behandlingerne.
Rådet har vurderet, at de to behandlinger virker lige godt mod kræften og derfor kan sidestilles. Nu skal Amgros, som forhandler priser på sygehusmedicin for regionerne, lave et nyt udbud med medicinalfirmaerne. Derefter kommer en opdateret lægemiddelrekommandation – altså den officielle anbefaling af, hvilken behandling hospitalerne som udgangspunkt skal vælge.
Målet er, at den billigste af de to behandlinger skal bruges til mindst 80 procent af patienterne.
Indtil den nye anbefaling er klar, har Medicinrådet oplyst regionerne om, hvilken behandling der har de laveste omkostninger.
”Det er en underlig beslutning. Det er jo at fraskrive sig ansvaret at lægge den over på de enkelte regioner i mellemtiden. Det lægger op til, at regionerne hver især selv skal finde ud af, hvad de vil anbefale, indtil lægemiddelrekommandationen foreligger,” siger Jon Lykkegaard Andersen og fortsætter:
”Hvis jeg kender min region ret, så kommer der en melding om, at man anbefaler at bruge den billigste behandling. Og hvordan skulle regionerne kunne tage stilling til andet end prisen? Det har de ikke nogen forudsætninger for – det er jo det, vi har sat Medicinrådet i verden til.”
Medicinrådet: Det er op til regionerne
Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Onkologisk Tidsskrift har spurgt Medicinrådet, om det er op til regionerne selv, hvilken behandling de vil anbefale, indtil der foreligger en opdateret lægemiddelrekommandation. Eller om Medicinrådet forventer, at regionerne anbefaler den billigste behandling.
Medicinrådet bekræfter i en mail, at det er op til regionerne selv, hvad de vil anvende, indtil lægemiddelrekommandationen er klar:
”Medicinrådet anbefaler begge behandlinger. Efter et udbud fra Amgros vil de to kombinationsbehandlinger blive en del af den næste opdatering af lægemiddelrekommandationen for ikke-småcellet lungekræft. Vi har informeret regionerne om ligestillingen. Indtil lægemiddelrekommandationen er opdateret, er det op til regionerne selv, hvilken behandling de vil anvende,” oplyser sekretariatet.
Hvis det er op til regionerne selv, hvilken behandling de vil anvende, er der så ikke en risiko for, at patienterne vil blive behandlet forskelligt, alt efter hvilken region de tilhører?
”Jo, det er muligt, at regionerne behandler med forskellige lægemidler, indtil lægemiddelrekommandationen foreligger, men de to behandlinger vurderes at være lige gode,” svarer Medicinrådets sekretariat.
Onkologisk Tidsskrift har spurgt de fem regioner, hvad de hver især vil anbefale de onkologiske afdelinger, indtil lægemiddelrekommandationen foreligger. Svarene – som kan læses i bunden af artiklen – viser, at alle regionerne i udgangspunktet anbefaler den billigste behandling. Der er dog visse variationer i, hvordan regionerne vil implementere Medicinrådets anbefaling. For eksempel vil Region Nordjylland som den eneste region anbefale, at mindst 80 procent af patienterne får den billigste behandling - med henvisning til Medicinrådets behandlingsvejledning.
Behandlingerne bør ikke ligestilles
Jon Lykkegaard Andersen er også kritisk over Medicinrådets beslutning om, at den billigste af de to behandlinger skal tilbydes minimum 80 procent af patienterne. Han er ikke enig med Medicinrådet i, at behandlingerne kan ligestilles – der er nemlig stor forskel på bivirkningsprofilerne, påpeger han.
”Det kan godt være, at effekten af de to behandlinger er ens, men bivirkningsprofilerne er vidt forskellige. Bivirkninger har stor betydning for patienterne, og de kan have meget forskellige præferencer,” siger Jon Lykkegaard Andersen, overlæge på Onkologisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital.
”Det bør være op til patienten, de pårørende og kræftlægen at beslutte sig for, hvilken behandling der passer bedst til den enkelte patient. Det er jo umuligt, hvis man har besluttet, at mindst 80 procent skal have den ene af de to behandlinger. Derfor synes jeg, det er en underlig beslutning.”
Medicinrådet: Ikke af væsentlig betydning
På et møde i marts anbefalede Medicinrådet to nye behandlinger til patienter med fremskreden EGFR-muteret ikke-småcellet lungekræft. Den ene er Tagrisso (osimertinib) plus kemoterapi. Den anden er Rybrevant (amivantamab) plus Lazcluze (lazertinib). Begge behandlinger er anbefalet som første behandling, altså den behandling patienterne får først, når sygdommen er fremskreden.
Tagrisso plus kemoterapi er undersøgt i FLAURA2-studiet, mens Rybrevant plus Lazcluze er undersøgt i MARIPOSA-studiet. I begge studier klarede kombinationsbehandlingerne sig bedre end Tagrisso alene, som hidtil har været førstevalget.
Medicinrådet vurderer, at de to nye behandlinger har en sammenlignelig effekt mod kræften. Til gengæld er der tydelig forskel på bivirkningerne. Det fremgår også af Medicinrådets egen gennemgang.
Ifølge Medicinrådet var der flere alvorlige uønskede hændelser og flere patienter, der måtte stoppe behandlingen på grund af bivirkninger, blandt patienter der fik Tagrisso plus kemoterapi. Bivirkningerne hang især sammen med kemoterapien.
Ved behandling med Rybrevant plus Lazcluze var der til gengæld flere tilfælde af blodpropper i venerne. Derfor skal patienter, der får den behandling, også have forebyggende blodfortyndende medicin.
Medicinrådet vurderer dog, at forskellene i bivirkningerne ikke er ”af væsentlig betydning”.
Bivirkninger har stor betydning
Jon Lykkegaard Andersen er uenig.
”For patienterne har det stor betydning, hvilke bivirkninger der følger med behandlingen. Nogle vil for alt i verden undgå kemoterapi – måske fordi de tidligere har prøvet det eller kender nogle, der har dårlige erfaringer med det. Andre vil foretrække kemoterapien frem for at skulle plages af de ret alvorlige hududslæt, som amivantamab-lazertinib-kombinationen kan give,” siger overlægen.
Han påpeger, at lungekræftpatienter med EGFR-mutationer ofte er yngre end den gennemsnitlige lungekræftpatient.
”Mange af patienterne er stadig på arbejdsmarkedet. De skal have en hverdag med behandlinger til at fungere, og så får bivirkningsprofilen stor betydning. Samtidig har patienterne vidt forskellige præferencer, og det vil vi gerne kunne tage højde for i valget af behandling.”
Artiklen er en omskrevet version af artiklen Kræftlæge om Medicinrådets anbefaling: Det er ansvarsfraskrivelse på Onkologisk Tidsskrift
Er lægernes ordinationsret blevet umoderne - eller har de kolde kontanter fået hovedrollen?
I første del af webinaret stod det klart, at dansk kræftbehandling halter efter, at migrænepatienter har begrænset adgang til behandling, og at patienter med sjældne sygdomme og f.eks. hudsygdommen HS påvirkes af stramme regler og prioriteringer.
Men hvad er løsningerne - kan vi finde balancen? I den anden del præsenterede klinikerne deres bud over for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark, og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.
Blandt oplægsholderne var blandt andre Lars Ehlers, Simon Francis Thomsen, Peter Meldgaard, Laurids Østergaard Poulsen og Faisal Mohammad Amin (neurologi)
Blandt oplægsholderne var blandt andre Leif Vestergaard Pedersen, Hanne Melgaard Nielsen, Malene Støchkel Frank og Morten Ladekarl. I den politiske debat deltog bl.a. Anders Kühnau og Charlotte Green.
