Stine Bosse er medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne og den liberale gruppe Renew Europe. Hun kalder aftalen om kritiske lægemidler vigtig for Europas robusthed.
Ny aftale skal mindske EU’s sårbarhed over for medicinmangel
EU-Rådet og Europa-Parlamentet er nået til en foreløbig aftale om Critical Medicines Act, som skal mindske risikoen for mangel på livsvigtig medicin i Europa. Aftalen skal blandt andet styrke produktionen af kritiske lægemidler i EU, gøre det lettere for lande at købe medicin sammen og sikre, at offentlige indkøb ikke kun afgøres af laveste pris.
Udsolgt. I restordre. Midlertidigt ikke på lager. Ordene er blevet mere velkendte på apoteker og hospitaler i de senere år, når patienter skal hente medicin, som de er vant til at kunne få uden problemer. Det kan eksempelvis være antibiotika til en alvorlig infektion, insulin til diabetes eller smertestillende medicin.
For patienter kan en restordre betyde, at en velkendt behandling pludselig ikke længere ligger klar på apotekets hylde, og på hospitaler og apoteker sætter manglen samtidig gang i et stort arbejde bag kulisserne, hvor læger og farmaceuter må finde alternativer, ændre behandlinger og få de sidste pakker fordelt til de patienter, der har mest brug for dem.
Nu vil EU gøre noget ved problemet.
EU-Rådet og Europa-Parlamentet er nået til en foreløbig politisk aftale om Critical Medicines Act, der skal gøre EU bedre til at sikre forsyningen af kritiske lægemidler. Det oplyser EU-Rådet i en pressemeddelelse.
Critical Medicines Act handler om lægemidler, der er så vigtige for patientbehandlingen, at mangel kan få alvorlige følger. Det kan være antibiotika mod alvorlige infektioner, insulin til mennesker med diabetes, smertestillende medicin, vacciner og behandlinger mod kræft, hjertesygdomme og andre akutte eller kroniske sygdomme.
EU’s første liste over kritiske lægemidler offentliggjort i december 2023 og opdateret i 2024. Listen omfattede på det tidspunkt mere end 270 aktive stoffer, altså de virksomme dele af medicinen, som får behandlingen til at virke i kroppen.
Europa vil stå mere på egne ben
Stine Bosse er medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne, som sidder i den liberale og centrumorienterede gruppe Renew Europe. Hun kalder aftalen vigtig for både sundhedspolitikken og Europas evne til at klare sig i en mere usikker verden.
"Endelig er der enighed om ny lovgivning på medicinområdet i form af EU’s Critical Medicines Act," skriver Stine Bosse i et opslag på LinkedIn.
Bag aftalen ligger en erkendelse af, at Europas adgang til vigtig medicin i mange tilfælde afhænger af lange forsyningskæder og produktion langt uden for EU. Under COVID-19 blev sårbarheden synlig for både patienter, myndigheder og sundhedsvæsener, da efterspørgslen steg, grænser lukkede, og lande begyndte at sikre egne lagre.
"Det er en vigtig aftale — ikke bare for sundhedspolitikken, men for Europas robusthed i en mere usikker verden," skriver Stine Bosse. "I dag er Europa blevet alt for afhængig af produktion uden for Europa, særligt i Kina og Indien. COVID-19 viste meget tydeligt, hvor hurtigt forsyningskæder kan bryde sammen — og hvor alvorlige konsekvenser det har for patienter," skriver hun.
Laveste pris skal fylde mindre
Et af de centrale punkter i aftalen er et opgør med indkøb, hvor laveste pris fylder mest. Mange kritiske lægemidler er ældre og billige præparater, men konsekvensen af mangel kan være alvorlig, hvis en patient pludselig ikke kan få en behandling, som lægen regner med at kunne bruge.
"Vi har allerede set mangel på antibiotika, insulin og kræftmedicin i store dele af Europa. Det er ikke holdbart. Derfor ændrer vi nu måden, vi tænker medicinforsyning på i EU," skriver Stine Bosse.
Aftalen betyder, at offentlige myndigheder fremover skal se bredere på forsyningssikkerhed, når de køber kritisk medicin. Det kan blandt andet handle om, hvor robust leverandørens forsyningskæde er, om produktionen bygger på flere kilder, og om der er risiko for, at EU bliver for afhængig af enkelte lande eller producenter.
"Fremover skal offentlige indkøb ikke kun handle om laveste pris. Leveringssikkerhed og robuste forsyningskæder skal tælle mere. Billigst er ikke altid bedst, hvis konsekvensen er tomme hylder og patienter uden behandling," skriver Stine Bosse.
Ifølge EU-Rådet indfører aftalen en pligt for offentlige indkøbere til at bruge krav, der handler om robusthed, når de køber kritiske lægemidler. På den måde skal forsyningssikkerhed være en del af regnestykket, når der bliver valgt leverandør.
Mere produktion i EU
En anden vigtig del af aftalen er ønsket om at få mere produktion tættere på patienterne i Europa. Det gælder både færdig medicin og de aktive farmaceutiske ingredienser, som er de stoffer i medicinen, der virker i kroppen.
Når produktionen af de stoffer er samlet få steder i verden, kan problemer på en fabrik, eksportrestriktioner, krig, pandemi eller hård global konkurrence hurtigt ramme europæiske patienter. Det er den sårbarhed, EU nu vil mindske.
Aftalen lægger op til såkaldte strategiske projekter. Det kan være projekter, der skaber, udvider eller moderniserer produktion af kritiske lægemidler eller deres vigtige indholdsstoffer i EU. Ifølge EU-Rådet kan projekterne få lettere adgang til støtte og hurtigere administrative processer, hvis de styrker Europas forsyningssikkerhed.
Det kan for eksempel være en virksomhed, der vil bygge eller udvide europæisk produktion af et vigtigt antibiotikum eller et centralt indholdsstof i en kræftbehandling. Målet er at gøre det mere attraktivt at producere kritisk medicin i EU, selv om produktion i andre dele af verden ofte har været billigere.
Fælles indkøb skal hjælpe mindre lande
Aftalen skal også gøre det lettere for EU-lande at købe medicin sammen. Det kan især få betydning for mindre lande, som kan have sværere ved at få adgang til bestemte lægemidler, særligt hvis der kun er få producenter, eller hvis medicinen bruges af få patienter.
I den foreløbige aftale sænkes kravet for fælles indkøb, så fem medlemslande kan gå sammen og bede Kommissionen om støtte.
Medicin til sjældne sygdomme er med i dele af aftalen, fordi patientgrupperne ofte er små, og markedet derfor kan være mindre attraktivt for producenterne. Ifølge EU-Rådet omfatter aftalen lægemidler mod sjældne sygdomme på udvalgte områder, blandt andet strategiske projekter og fælles indkøb.
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, hilser aftalen velkommen. Agenturet skriver, at aftalen er et vigtigt skridt mod stærkere, mere sikre og mere bæredygtige forsyningskæder for kritisk medicin i EU.
Stine Bosse kobler aftalen til det bredere arbejde med Europas lægemiddelpolitik.
"I december afsluttede vi den største reform af europæisk pharmalovgivning i 20 år. Og lige nu er jeg i gang med forhandlingerne om European Biotech Act," skriver Stine Bosse på LinkedIn.
Den foreløbige aftale om Critical Medicines Act skal nu formelt godkendes af både EU-Rådet og Europa-Parlamentet. Derefter følger en juridisk og sproglig gennemgang, før reglerne kan blive endeligt vedtaget.
Sundhedspolitisk Tidsskrift har de seneste år beskrevet problematikken med udsolgte lægemidler indgående:
Mange medicinalvirksomheder lever ikke op til de nye krav om lager- og indberetningspligt for krit
Atorvastatin. Sådan hedder det middel, som danskerne brugte mest af sidste år, målt i døgnoser. At
Novo Nordisk har fortsat svært ved at følge med efterspørgslen på semaglutid, der er indholdsstof
I et åbent brev til Folketingets sundhedsordførere kommer professor ved Syddansk Universitet Anton
Sundhedsministeriet har nu sendt et nyt lovforslag, som skal styrke forsyningssikkerheden af kriti
I disse år oplever både patienter og læger i Europa alvorlige udfordringer med at få adgang til vi
Patienter og læger oplever forsyningsvanskeligheder af medicin som aldrig før. Lige nu er over
Praktiserende læger ønsker i flere medier svar fra lægemiddelindustrien på, hvorfor de oplever så
Udfordringer ved lægemiddelsleverancer er blevet større siden marts, og de kan blive endnu større
Udfordringer med lægemidler i restordre er de senere år kommet mere og mere i fokus. For
To farmakologiske afdelinger og et københavnsk apotek har i fællesskab udviklet og driver nu en ny
