Bugspytkirtelkræft, blindhed og nu osteoporose. GLP-1-receptoragonisten Wegovy (semaglutid) og dens mulige bivirkninger er igen genstand for debat. Senest har blandt andre Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) rejst en bekymring om, hvorvidt semaglutid kan bidrage til knogleskørhed. Men debatten er forvrænget. Det mener lektor og ph.d. ved Metabolismecentret på Københavns Universitet, Christoffer Clemmensen, der arbejder med translationel forskning inden for metabolisme og lægemiddelmekanismer. Han advarer om, at et reelt medicinsk behov hos patienter risikerer at drukne i en moraliserende fortælling om forfængelighed og bivirkninger.
”Det er superærgerligt og rammer de patienter, der har allermest brug for behandlingen. Der er en nedladende måde at tale om vægttabsbehandling på, som man sjældnere ville acceptere omkring kræft- eller blodtryksbehandling. Der er fortsat en tendens til at se vægttabsbehandling som forfængelighed frem for behandling af en kronisk sygdom,” siger han og peger på, at svær overvægt er en kronisk sygdom, som ikke kan helbredes, men kan behandles medicinsk med dokumenterede og behandlingsfremmende effekter. Eksempelvis kan et vægttab på 15 procent have enorme sundhedsmæssige konsekvenser og afhjælpe tilstande som type 2-diabetes, søvnapnø, slidgigt og forhøjet blodtryk blandt svært overvægtige, forklarer Christoffer Clemmensen.
”Alligevel drukner det medicinske behov ofte i en fortælling om forfængelighed og ‘misbrug’ blandt normalvægtige. Patienter med et reelt behandlingsbehov risikerer at blive stigmatiseret både for deres sygdom og for den medicin, de har brug for,” siger han.
Den seneste debat om semaglutids bivirkninger blev blandt andet taget op i DR2-programmet Deadline i december 2025, hvor praktiserende læge Rasmus Køster-Rasmussen, der også er lektor i almen medicin på Københavns Universitet og vejledningsredaktør i Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), gjorde opmærksom på osteoporose som en potentiel bivirkning. En bekymring, der blev taget op af andre sundhedsfaglige medier og førte til stor debat.
Ifølge Christoffer Clemmensen er det som udgangspunkt fair at have en offentlig debat om vidt udbredte lægemidler, men debatten om vægttabsmedicinen får ofte en ”negativ og udskammende” tone. Han understreger samtidig, at han ikke selv er kliniker og har stor respekt for Rasmus Køster-Rasmussen og betragter ham som en vigtig stemme. Alligevel oplever Christoffer Clemmensen et behov for at nuancere budskaberne om overvægt, medicin og knogletab. For ikke alle vægttab er ens.
”Farmakologisk vægttab og diætinduceret vægttab kan give forskellige biologiske aftryk, og derfor kan vi ikke uden videre antage, at virkninger og bivirkninger kendt fra energirestriktion kan overføres direkte til GLP-1-RA-lægemidler, som i øvrigt også kan adskille sig indbyrdes,” siger han med henvisning til blandt andet DR-indslaget, hvor viden om farmakologisk og diæt-induceret vægttab ifølge forskeren flere gange blev nævnt i flæng. Samme tendens oplever han på sociale medier, og derfor frygter han, at DR-indslaget kan udbrede nogle uheldige misforståelser.
”Man ved, at patienter på semaglutid typisk rapporterer nedsat sult, øget mæthed og færre tanker om mad. Det er ofte fundamentalt anderledes end klassisk kalorierestriktion, hvor kroppen reagerer med øget sult og stress, hvilket er markant anderledes fysiologiske reaktioner,” siger han. Det er dog ikke ensbetydende med, at medicinsk vægttab ikke kan give fald i knogledensitet, men effekten kan være forskellig på tværs af præparater og risikogrupper, tilføjer Christoffer Clemmensen.
”Samtidig bør et muligt fald i knogledensitet holdes op imod de store gevinster ved vægttab hos patienter med svær overvægt. Det peger på risikostratificering, ikke et generelt fravalg. Man skal foretage en samlet afvejning,” siger han.
Præsenteret uden proportioner
Kigger man på forskningen, viser det store internationale SELECT-studie, hvor 17.604 deltagere med et BMI på ≥27 og kendt hjerte-kar-sygdom uden type 2-diabetes blev fulgt i knap fire år, at der var en øget forekomst af hofte- og bækkenbrud på 0,8 procent blandt kvinder behandlet med Wegovy. Om andelen er et højt eller lavt antal, er ifølge Christoffer Clemmensen svært at svare på, når det ikke sker med blik på konteksten.
”Risikoprofilen er typisk højere ved høj alder, postmenopausal status, lav fysisk funktion, lav baseline knogledensitet og tidligere frakturer. Hos mange midaldrende patienter med svær overvægt fylder andre komorbiditeter ofte mere i den samlede risikovurdering,” siger han og finder det en smule arbitrært, at det pludselig er en bivirkning som osteoporose, der fylder i den folkelige bevidsthed og i mediernes dækning.
”Jeg oplever, at knoglerisikoen ofte bliver præsenteret uden proportionalitet og uden at skelne mellem risikogrupper. Det giver et skævt billede af den samlede nytte og risiko,” siger han. Den største udfordring ved GLP-1-behandling er ifølge Christoffer Clemmensen tolerabilitet og frafald. I praksis stopper en stor andel inden for det første år – ofte drevet af gastrointestinale bivirkninger som kvalme.
”Jeg er mindre bekymret for tab af funktionel muskelstyrke hos de fleste, fordi flere studier tyder på, at vægttab på lægemidler ikke nødvendigvis medfører nedsat fysisk funktion. Hos ældre eller skrøbelige patienter giver det dog mening at monitorere muskelstyrke tættere,” siger Christoffer Clemmensen, der understreger, at han ikke er ekspert i osteoporose.
I SELECT-studiet var forekomsten af alvorlige bivirkninger lavere i semaglutid-gruppen sammenlignet med placebogruppen. Det skyldes primært færre kardiovaskulære hændelser, hvor anvendelsen af semaglutid 2,4 mg én gang ugentligt reducerer risikoen for hjerte-kar-hændelser hos patientgruppen med 20 procent. På linje med andre GLP-1-RA-studier var gastrointestinale lidelser de hyppigst rapporterede bivirkninger, der førte til seponering af forsøgsmedicinen.
DSAM: En legitim bekymring
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) anerkender den betydelige forskningsindsats på området, men mener, at det er legitimt og nødvendigt at være opmærksom på mulige skadevirkninger. I et skriftligt svar forfattet af Rasmus Køster-Rasmussen og DSAM-formand Maria Krüger forklarer de, at almen medicinernes udgangspunkt er den kliniske hverdag, hvor vægttabsmedicin i stigende grad ordineres til en meget heterogen patientgruppe, der ofte adskiller sig væsentligt fra deltagere i de kliniske studier. Eksempelvis er en stor andel af de behandlede kvinder i eller efter overgangsalderen og har derfor øget risiko for tab af muskelmasse og nedsat knogletæthed.
”Praktiserende læger oplever hos en del postmenopausale kvinder et betydeligt tab af muskelmasse under behandlingen, hvilket rejser klinisk relevante spørgsmål om funktionstab, faldrisiko og langsigtede konsekvenser for knoglesundheden. Når et lægemiddel anvendes bredt og over længere tid, er det derfor både legitimt og nødvendigt at have opmærksomhed på potentielle skadevirkninger – også selvom disse ikke fremstår som de hyppigste eller mest udtalte i kliniske studier,” skriver DSAM. I SELECT-studiet, hvor der blev observeret en let øget forekomst af osteoporotiske frakturer blev deltagerne ikke undersøgt med DXA-skanninger, og studiet var ikke designet til at undersøge konsekvenser for knogler- eller muskelmasse. Fra andre vægttabsstudier ved man ifølge DSAM, at en øget forekomst af osteoporotiske frakturer først ses efter længere tid end tre til fire år. Derfor kan man ikke afvise, at osteoporose og tab af muskelmasse kan være hyppigt forekommende bivirkninger, mener DSAM.
Bivirkninger er ikke nok belyst
DSAM’s bekymring er ikke udtryk for en generel afvisning af medicinsk vægttabsbehandling eller en mistænkeliggørelse af patienter med behandlingsbehov, lyder det.
”Det er derimod et udtryk for lægefaglig forsigtighed, og for vores forpligtelse til at afveje dokumenteret effekt mod mulige risici i de patientgrupper, som i praksis modtager behandlingen. Forskning i effekt og mekanismer og kliniske overvejelser om langtidsanvendelse i store patientgrupper adresserer ikke nødvendigvis det samme spørgsmål, men bør supplere hinanden,” skriver selskabet og efterlyser derfor mere viden om langtidskonsekvenser af GLP-1-RA generelt, herunder hos ældre og postmenopausale kvinder. Ifølge DSAM kræver en ansvarlig implementering, at både gavnlige effekter og skadevirkninger belyses systematisk.
”Og det er de ikke blevet i de hidtidige kliniske studier. Viden om både positive helbredseffekter og skadevirkninger er en forudsætning for at sikre, at behandlingen kan anvendes rationelt og ansvarligt,” lyder det fra DSAM.
Ingen direkte negativ effekt
Medicinsk Tidsskrift har også spurgt Moustapha Kassem om hans syn på sagen. Han er overlæge, professor og forskningsleder ved Forskningsenhed for Endokrinologi på Odense Universitetshospital og bredt anerkendt for sin forskning i knoglebiologi. Det store spørgsmål ifølge ham er, om knogletabet er en del af vægttabet, eller om det er relateret direkte til GLP-1-RA’s effekt på knogler og muskler.
”Vores egne undersøgelser viser, at GLP-1-RA har en vis positiv effekt på knogleceller på laboratorieniveau. Vi er derfor ikke sikre på, at der er en direkte negativ effekt,” siger han. Men det er et klinisk vigtigt spørgsmål, som forskningsenheden arbejder intensivt på at forstå, forklarer Moustapha Kassem.
”Der pågår flere studier både på Odense Universitetshospital og andre forskningsinstitutioner, som undersøger kombinationen af GLP-1 og fysisk træning for at modvirke de negative effekter. Vi vil gerne bevare de positive effekter ved lægemidlet og fjerne de negative, og her kan fysisk træning spille en vigtig rolle,” siger han. I Moustapha Kassems forskningsenhed forsøger man også at foretage undersøgelser om GLP-1-RA og aldring, da det ifølge ham er en meget interessant lægemiddelklasse set i et aldringsperspektiv.
”Udfordringen består i at anlægge det rette kliniske og biologiske perspektiv på et så potent farmakologisk værktøj, således at de gavnlige effekter kan udnyttes optimalt, samtidig med at der arbejdes målrettet på at identificere og håndtere de observerede negative effekter,” siger han. Den præcise sammenhæng mellem en mulig øget risiko for osteoporose ved GLP-1-behandling er også de regulatoriske myndigheder uenige om. I USA har det amerikanske lægemiddelagentur, FDA, valgt at inkludere data på frakturer i den amerikanske Wegovy-produktinformation. Omvendt har det europæiske lægemiddelagentur, EMA, vurderet, at data fra SELECT-studiet vedrørende knoglebiologi ikke var relevant for inklusion i deres produktinformation, har Novo Nordisk tidligere oplyst.
Artiklen har været bragt i Medicinske Tidsskrifters print-magasin for specialister, marts 2026
