“De rapporterede effekter er ekstremt store, hvilket i observationsstudier ofte skyldes ufuldstændig justering for forskelle mellem patientgrupper – ikke nødvendigvis en reel behandlingseffekt,” siger Signe Borgquist.
Professor: GLP-1-data peger på samspil mellem inflammation og kræft
Nye studier kobler GLP-1-lægemidler til lavere dødelighed og lavere risiko for, at kræften spreder sig til andre steder i kroppen. For tarmkræftlæge Laurids Østergaard Poulsen peger resultaterne især på ét vigtigt spor: samspillet mellem inflammation, stofskifte og kræftudvikling.
“Dette er bestemt spændende nyt. Der er efterhånden en del studier som alle peger i den samme retning: At GLP-1-lægemidler potentielt forlænger livet hos kræftpatienter, og senest nu også at det muligvis nedsætter risikoen for recidiv med fjernmetastaser,” siger Laurids Østergaard Poulsen, professor og ledende overlæge på Afdeling for Kræftbehandling på Aalborg Universitetshospital.
Det sidste henviser blandt andet til en ny ASCO-analyse med 12.112 patienter med én af syv kræftformer i stadie I, II eller III. Her var GLP-1-behandling forbundet med lavere risiko for, at sygdommen udviklede sig til stadie IV ved lungekræft, brystkræft, tyk- og endetarmskræft og leverkræft.
Samlet var patienter i GLP-1-gruppen 38 til 50 procent mindre tilbøjelige til at udvikle stadie IV-sygdom end patienter, der fik gliptiner, også kaldet DPP-4-hæmmere, som er en anden type diabetesmedicin.
Han hæfter sig især ved, at studierne ikke kun handler om blodsukker eller vægttab, men om et bredere biologisk felt, hvor inflammation kan spille en central rolle.
“Samlet peger studierne på vigtigheden af at studere samspillet mellem inflammation og kræftudvikling,” siger han.
Spørgsmålet er også rejst i en klumme af Arne Astrup i Sundhedspolitisk Tidsskrift, hvor han beskriver GLP-1-analoger som et muligt nyt spor i kræftforebyggelse og kræftbehandling. De nye kliniske data er dog stadig overvejende observationelle, og de kan ikke i sig selv afgøre, om GLP-1-lægemidler direkte ændrer kræftforløb.
Lavere risiko for, at kræften spreder sig
ASCO-analysen er ledet af Mark David Orland fra Taussig Cancer Institute ved Cleveland Clinic.
Den omfatter patienter med brystkræft, prostatakræft, ikke-småcellet lungekræft, tyk- og endetarmskræft, leverkræft, nyrekræft og kræft i bugspytkirtlen. Patienterne havde kræft i stadie I, II eller III, og forskerne sammenlignede patienter, der havde startet GLP-1-behandling efter kræftdiagnosen, med patienter, der havde startet behandling med gliptiner – også kaldet DPP4-hæmmere.
Ved fire kræftformer var GLP-1-behandling forbundet med lavere risiko for, at sygdommen udviklede sig til stadie IV: lungekræft, brystkræft, tyk- og endetarmskræft og leverkræft.
Forskerne undersøgte også, hvor meget GLP-1-receptoren fyldte i tumorvæv. En receptor er en slags modtager på eller i cellen, som kan reagere på bestemte signaler i kroppen. Højt niveau af GLP-1-receptoren i tumorvævet var samlet forbundet med 33 procent lavere dødsrisiko end lavt niveau.
ASCO skriver, at sammenhængen antyder, at GLP-1’s virkninger kan være beskyttende i de kræftformer, hvor signalet ses.
Laurids Østergaard Poulsen ser fundene i lyset af et bredere forskningsfelt, hvor livsstil, fysisk aktivitet og inflammation i stigende grad bliver undersøgt som faktorer, der kan påvirke kræftprognosen. Han fremhæver blandt andet CHALLENGE-studiet, et randomiseret studie af struktureret træning efter behandling for tyktarmskræft.
CHALLENGE viste ifølge Laurids Østergaard Poulsen, at struktureret træning efter et kræftforløb både forbedrede overlevelsen og nedsatte risikoen for, at kræften vendte tilbage, sammenlignet med patienter, som ikke fik struktureret træning.
Registerstudier kræver forbehold
Et JAMA Network Open-studie fra juli 2025 undersøgte GLP-1-lægemidler hos ældre patienter med type 2-diabetes og én af ni kræftformer, blandt andet tyk- og endetarmskræft. Her var GLP-1-behandling forbundet med lavere dødelighed end behandling med DPP4-hæmmere, som er en anden type diabetesmedicin. Der var derimod ingen statistisk sikker forskel i dødelighed, når GLP-1-lægemidler blev sammenlignet med SGLT2-hæmmere.
Forskerne skriver, at den bedre overlevelse sammenlignet med DPP4-hæmmere gik igen på tværs af flere patientgrupper og flere kræftformer, herunder tyk- og endetarmskræft, lungekræft og brystkræft. Samtidig understreger de, at studiet ikke kan bevise, at GLP-1-lægemidler er årsagen til den lavere dødelighed. Der kan stadig være forskelle mellem patientgrupperne, som forskerne ikke har kunnet tage højde for.
Et andet bredere kræftstudie blev publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism i januar i år. Studiet omfattede patienter med type 2-diabetes og aktiv kræft, som startede medicinsk kræftbehandling. Efter statistisk matching indgik 3.551 patienter i GLP-1-gruppen og 3.551 patienter i metformingruppen.
Også her var GLP-1-behandling forbundet med lavere dødelighed end metformin. Forskellen var mindre end i flere af de andre studier, men forskerne fandt også færre indlæggelser, færre tilfælde af blodforgiftning, færre alvorlige hjerte-kar-hændelser, færre blodpropper i lungerne og færre tilfælde af lungebetændelse blandt patienter, der fik GLP-1-lægemidler.
Laurids Østergaard Poulsen mener, at resultaterne skal tolkes varsomt, netop fordi mange af studierne bygger på register- og journaldata.
“Selvom forfatterne går langt for at kompensere og justere for oplagte forklaringer, kan det ikke ændre på, at GLP-1-lægemidler er et nyt præparat, og patienter behandlet med disse har måske haft lettere adgang til sundhedsydelser, været mere opsøgende og på mange andre måder levet et anderledes liv med potentielt sundere livsstil, end patienter behandlet med ældre diabetesmedicin,” siger han.
Den type forskelle mellem patientgrupper kan være vanskelige at fange i registerdata, selv når forskerne matcher grupperne statistisk. Derfor kan studierne pege på et signal, men de kan ikke afgøre, om signalet skyldes selve GLP-1-behandlingen, patienternes øvrige helbred, adgangen til behandling, livsstil eller en kombination.
Skal tænkes bredere end blodsukker
De nye GLP-1-studier passer ifølge Laurids Østergaard Poulsen ind i den længerevarende diskussion om sammenhængen mellem stofskifte, inflammation, fysisk aktivitet og kræftprognose.
“Det har længe været erkendt, at der er en potentiel sammenhæng, men spørgsmålet har været, hvor meget vi kan gøre medicinsk for at ændre det,” siger han.
Et centralt spørgsmål er, om en mulig effekt af GLP-1-lægemidler kan handle om andet end bedre blodsukkerregulering. GLP-1-lægemidler påvirker blandt andet appetit, vægt, insulinresistens, kardiometabolisk risiko og inflammatoriske processer. I flere af studierne diskuterer forskerne selv, om de observerede forskelle kan skyldes bredere systemiske effekter, som både kan påvirke kræftprogression og samlet overlevelse.
Her er Laurids Østergaard Poulsens vurdering klar:
“Jeg tror, det skal tænkes væsentlig bredere end blot blodsukkerregulering.”
Artiklen er en lettere omskrevet version af artiklen Laurids Østergaard Poulsen: GLP-1-data peger på samspil mellem inflammation og kræft på Onkologisk Tidsskrift
Artikler om GLP-1-lægemidler og kræft:
Forskning peger på, at GLP-1-medicin som semaglutid og liraglutid måske kan få en ny rolle i kræft
GLP-1-lægemidler som eksempelvis semaglutid (Ozempic og Wegovy) har på få år ændret behandlingen a
Nye studier kobler GLP-1-lægemidler til lavere dødelighed og lavere risiko for, at kræften spreder
Diabetes, vægttab, Alzheimers, kronisk nyresygdom, lunge-, lever- og hjertesygdom, søvnapnø, polyc
