Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Overlæge Anja Ør Knudsen fra Onkologisk Klinik på Odense Universitetshospital gav på Årets Patientkonference hos Patientakademiet i Gentofte et samlet overblik over udviklingen inden for gynækologisk kræft, hvor både forebyggelse, diagnostik og behandling har rykket sig markant de seneste år.

Fra vaccine til immunterapi: Store fremskridt i gynækologisk kræft

Gynækologisk kræft dækker over flere meget forskellige sygdomme, men fælles for dem er, at både forebyggelse, diagnostik og behandling har rykket sig markant de seneste år. Det var hovedindtrykket, da overlæge Anja Ør Knudsen fra Onkologisk Klinik på Odense Universitetshospital gav sit overblik på Årets Patientkonference hos Patientakademiet i Gentofte.

Oplægget var en del af konferencens blok om, hvor kræftbehandlingen rykker, og spændte fra livmoderhalskræft over livmoderkræft til æggestokkræft – med både nye godkendelser, ændrede retningslinjer og igangværende diskussioner om prioritering og opfølgning.

Livmoderhalskræft presses tilbage af screening og vaccination

Forekomsten af livmoderhalskræft har været faldende i årtier. Først som følge af screening, der blev indført i 1960’erne og fuldt implementeret omkring årtusindskiftet, og siden med HPV-vaccinationen. Samtidig er dødeligheden faldet, især fordi flere diagnosticeres tidligere, og fordi behandlingen af avanceret sygdom er blevet bedre.

Et vigtigt supplement er den gradvise udvidelse af vaccinationsindsatsen. Da også drenge vaccineres, øges flokimmuniteten, hvilket beskytter både vaccinerede og ikke-vaccinerede. Samtidig er der arbejdet med at forbedre screeningsdeltagelsen, blandt andet ved at give kvinder mulighed for at tage celleprøver derhjemme, hvis de ikke møder op til undersøgelserne hos lægen.

For de patienter, der alligevel udvikler livmoderhalskræft, er behandlingen i høj grad afhængig af sygdommens udbredelse. Tidlige stadier kan opereres med helbredelse, mens mere avancerede stadier behandles med strålebehandling og kemoterapi. Her har udviklingen især været markant for patienter med udbredt sygdom, som tidligere havde meget begrænsede udsigter.

Immunterapi flytter grænserne ved livmoderhalskræft

Systemisk behandling af avanceret livmoderhalskræft har udviklet sig trinvis over årtier. I 1980’erne var den mediane overlevelse under et år. Først i 2013 kom et egentligt gennembrud, da kemoterapi blev kombineret med målrettet behandling. Det største spring kom dog i 2021, da immunterapi blev lagt oven i standardbehandlingen, hvilket øgede den mediane overlevelse med omkring ti måneder.

Næste skridt har været at flytte immunterapi tidligere i forløbet. I et stort studie blev patienter med lokalavanceret sygdom behandlet med strålebehandling og kemoterapi kombineret med immunterapi, efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling. Resultaterne viste en klar forbedring, og i januar 2025 blev behandlingen godkendt til en udvalgt gruppe højrisikopatienter i Danmark.

Godkendelsen er imidlertid snæver og baseret på detaljerede kriterier for sygdomsstadium, lymfeknudespredning og almentilstand. Det betyder, at kun en del af patienterne reelt er omfattet, og at behandlingsvalget i praksis også påvirkes af økonomi og indkøbspriser.

Molekylær viden ændrer behandlingen af livmoderkræft

Ved livmoderkræft er udviklingen i stigende grad drevet af molekylær diagnostik. Hvor man tidligere primært inddelte sygdommen i lav- og højrisikotyper ud fra mikroskopiske fund, anvendes der nu genetiske analyser, som opdeler patienterne i fire biologiske grupper med vidt forskellig prognose.

Særligt patienter med defekt DNA-reparation har stor gavn af immunterapi. I nyere studier har kombinationen af kemoterapi og immunterapi givet markant bedre resultater end kemoterapi alene, og flere patienter opnår fuldstændigt respons allerede før operation. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt nogle patienter på sigt kan undgå både omfattende kirurgi og kemoterapi.

Også blandt patienter uden de kendte genetiske markører ses der tegn på effekt, om end mindre udtalt. Derfor er immunterapi nu godkendt i kombination med kemoterapi til udvalgte patienter med avanceret livmoderkræft, afhængigt af både sygdomsstadium og almentilstand.

Æggestokkræft: Nye retningslinjer og flere behandlingsmuligheder

Ved æggestokkræft er genetisk testning i dag standard. Alle patienter undersøges for BRCA-mutationer og andre defekter i DNA-reparationen, fordi resultaterne har direkte betydning for valg af vedligeholdelsesbehandling med såkaldte PARP-hæmmere. Et nyt præparat er kommet til, hvilket kan øge konkurrencen og potentielt presse priserne, selv om dokumentationen endnu ikke er lige stærk for alle midler.

Samtidig er der kommet nye retningslinjer for brugen af opvarmet kemoterapi i bughulen i forbindelse med såkaldt intervalkirurgi. Metoden kan forbedre overlevelsen hos udvalgte patienter, men er forbundet med betydelige omkostninger og kræver derfor yderligere vurdering af sundhedsøkonomiske konsekvenser, før den eventuelt kan udbredes bredt.

Patienter efterlyser tryghed efter behandlingen

Debatten efter oplægget kredsede især om opfølgning og kontrol. Nye retningslinjer har reduceret standardopfølgningen til tre år for flere gynækologiske kræftformer, hvilket har skabt utryghed blandt patienter. Mange oplever, at praktiserende læger ikke altid har tilstrækkelig erfaring med at genkende tilbagefald, og patientforeningerne pegede på behovet for bedre sammenhæng og ensartethed på tværs af landet.

Ifølge Anja Ør Knudsen er ændringerne baseret på manglende evidens for, at længere kontrol forbedrer overlevelsen, men hun anerkendte samtidig, at der er behov for bedre støtte til både patienter og almen praksis, når opfølgningsansvaret flyttes væk fra sygehusene.

 

Artiklen er kun et udpluk af Anja Ør Knudsen indlæg, som også rummede mange slides.

VIDEO: Se hele hendes indlæg her

 

 

 

Artikler og videoer fra Årets patientkonference: 

Åretspatientkonference2025