Læger efter ny metaanalyse: JAK-hæmmere er sikre – Medicinrådet skal fjerne begrænsning

En gruppe betændelsesdæmpende lægemidler, som kaldes JAK-hæmmere, har i flere år været underlagt strenge regler. Årsagen er bekymring for alvorlige bivirkninger som blodpropper, kræft og sygdom i hjerte og blodkar. Danske læger mener, at reglerne bør være mere nuancerede, så medicinen vurderes ud fra, hvad den bruges mod, og hvilke patienter der skal have den, i stedet for at alle lægemidler i gruppen behandles ens.

JAK-hæmmere bruges mod blandt andet leddegigt, psoriasis og kroniske tarmsygdomme. Restriktionerne blev indført, efter et stort studie i 2021 viste øget risiko for netop de bivirkninger hos patienter i behandling.

Nu peger en ny, meget stor analyse på, at risikoen måske ikke er så høj som først antaget, og at reglerne derfor kan være for stramme.

“Den samlede mængde af ny evidens peger på, at de meget strikse restriktioner over for JAK-hæmmere ikke var berettigede,” siger Simon Francis Thomsen, professor og overlæge på Dermato-Venerologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital.

“Jeg mener, at der skal slækkes på anbefalingen.”

Analysen er en såkaldt meta-analyse, hvor forskerne samler resultater fra mange studier for at få et mere sikkert svar. Den bygger på data fra over 800.000 patienter.

Ifølge forskerne er der grund til at genoverveje de brede begrænsninger, som siden 2021 har været gældende for hele gruppen af JAK-hæmmere.

“Vi ved, at patientgrupperne er forskellige, og at risikoprofilerne varierer. Derfor giver det også mening at begynde at kigge mere individuelt på, hvem der har gavn af behandlingen i stedet for at have én samlet restriktion for alle,” siger professor Johan Burisch, overlæge på Gastroenheden på Hvidovre Hospital, som har læst studiet for Sundhedspolitisk Tidsskrifts søstermedie Dermatologisk Tidsskrift.

Ny analyse: Ingen øget risiko på flere områder

I den nye analyse har forskerne gennemgået 42 studier med i alt 813.000 patienter med sygdomme, hvor immunforsvaret er overaktivt.

De har sammenlignet patienter, der fik JAK-hæmmere, med patienter, der fik TNF-hæmmere. Det er en anden type betændelsesdæmpende medicin, som i mange år har været standardbehandling.

Forskerne har især set på risikoen for alvorlige infektioner, kræft, hjerte-kar-sygdom og blodpropper i venerne.

Resultatet er, at patienter på JAK-hæmmere ikke havde øget risiko for alvorlige infektioner, kræft eller hjerte-kar-sygdom sammenlignet med patienter på TNF-hæmmere.

Der blev dog fundet en let øget risiko for blodpropper i venerne, især hos patienter med leddegigt. Samtidig var det samlede antal blodpropper lavt.

“Det er et imponerende og flot studie, som bekræfter, at risikoen for blodpropper i høj grad ligger hos de patienter, som vi i forvejen ved, er i risiko – for eksempel på grund af rygning eller overvægt. Hvis man ikke har de risikofaktorer, er der ikke meget, der tyder på en øget risiko, og det er jo i virkeligheden ret betryggende,” siger Johan Burisch.

Ældre studie satte retningen

Baggrunden for de nuværende restriktioner er især det såkaldte ORAL Surveillance-studie fra 2021.

Her undersøgte man patienter over 50 år med leddegigt og mindst én risikofaktor for hjerte-kar-sygdom. Resultaterne viste øget risiko for blandt andet blodpropper, kræft og hjerte-kar-sygdom hos patienter, der fik JAK-hæmmere.

Det førte til skærpede advarsler fra det europæiske lægemiddelagentur EMA og en stram linje i Danmark, hvor medicinen i dag ofte først bruges senere i sygdomsforløbet.

Siden er der kommet mange nye studier, som ikke peger entydigt i samme retning.

“Der er tilkommet rigtig mange studier de seneste fem år siden ORAL Surveillance. De viser, at det ikke er sikkert, man kan overføre risikobilledet omkring JAK-hæmmere til alle patienter med leddegigt – og det er heller ikke sikkert, at man kan overføre risikobilledet fra leddegigt til de andre inflammatoriske sygdomme,” siger Rasmus Westermann, som er læge, ph.d. og forsker på Afdeling for Led-, Ryg- og Bindevævssygdomme på Aalborg Universitetshospital.

Læger vil væk fra én fælles regel

Rasmus Westermann vurderer, at den nye analyse giver et mere nuanceret billede, men understreger, at der stadig er usikkerhed.

“Det her er et tungt evidensbidrag, hvor de kigger på mange forskellige patientgruppers risici for bivirkninger opdelt på både underliggende sygdomstype og aldersgruppering, og det er godt, for det er helt klart den mere nuancerede virkelighed, vi skal begynde at kigge ind i,” siger Rasmus Westermann.

Han peger også på, at de stramme regler kan have en bagside.

”De hårde restriktioner betyder jo, at der måske er nogen, som kunne blive effektivt behandlet, men som ikke bliver det. Og selv hvis bivirkningerne er reelle, kan det stadig være en relevant afvejning, om man skal behandle med JAK-hæmmere. For måske er det det værd at få en bedring i den underliggende sygdom trods den relativt øgede risiko, hvis den absolutte risiko stadig er lav. Men det er selvfølgelig en svær balancegang,” siger Rasmus Westermann.

”Derfor synes jeg, at det giver rigtig god mening, at vi skal begynde at tale ind i en mere differentieret behandling med JAK-hæmmere tilpasset de enkelte populationer med bestemte risikoprofiler,” siger han.