Skip to main content

Sundhedspolitisk Tidsskrift

EMA anbefaler ny immunterapi til patienter med aggressiv lungekræft

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har anbefalet markedsføringstilladelse til Imdylltra med det aktive stof tarlatamab til voksne med småcellet lungekræft i udvidet stadie, hvor sygdommen er vendt tilbage under eller efter første behandling med platinbaseret kemoterapi.

Det er en patientgruppe med få behandlingsmuligheder og dårlig prognose, og EMA beskriver behandlingen som en ny målrettet immunterapitilgang. 

Småcellet lungekræft er en hurtigt voksende og aggressiv form for lungekræft. Mange har i første omgang effekt af kemoterapi, men sygdommen kommer ofte igen, og så er mulighederne bagefter begrænsede. Det er baggrunden for, at EMA fremhæver et udækket medicinsk behov i netop den gruppe.

Mere end fem måneders længere overlevelse

Anbefalingen bygger på et randomiseret, åbent fase III-studie med 509 voksne med tilbagefald af småcellet lungekræft efter første behandling med platinbaseret kemoterapi. Patienterne fik enten tarlatamab eller standardbehandling med topotecan, lurbinectedin eller amrubicin.

Studiet viste en median samlet overlevelse på 13,6 måneder hos patienter, der fik tarlatamab, mod 8,3 måneder hos patienter, der fik standardbehandling. Det svarer ifølge EMA til en reduktion på 40 procent i risikoen for død. Den mediane progressionsfri overlevelse, altså den tid hvor sygdommen holdes i ro uden at vokse, var 4,2 måneder med tarlatamab mod 3,2 måneder med standardbehandling.

Tarlatamab er et bispecifikt antistof. Det betyder, at det er udviklet til at binde sig til to mål på samme tid. I det her tilfælde binder det sig både til proteinet DLL3 på kræftcellerne og til CD3 på T-celler, som er en del af immunforsvaret. På den måde bringes immunforsvarets celler helt tæt på kræftcellerne, så de kan angribe dem. EMA beskriver behandlingen som en såkaldt T-celle-engager.

Den mest almindelige og alvorlige bivirkning er cytokinfrigivelsessyndrom, forkortet CRS. Det er en kraftig immunreaktion, hvor kroppen frigiver store mængder signalstoffer til blodet. Det kan give feber, lavt blodtryk og vejrtrækningsbesvær og kan i værste fald være livstruende.

En anden alvorlig bivirkning er ICANS, som er en immunreaktion med påvirkning af hjernen. Den kan blandt andet give forvirring og problemer med at tale og gå. EMA skriver, at både CRS og ICANS kræver tidlig genkendelse og hurtig behandling, og derfor skal patienterne have et særligt patientkort med oplysninger om symptomerne og om, hvornår de skal søge akut lægehjælp.

Andre hyppige bivirkninger var nedsat appetit, feber, smagsforstyrrelser, forstoppelse, blodmangel, træthed, kvalme, svaghed, neutropeni, altså mangel på en type hvide blodlegemer, lavt natrium i blodet, hovedpine og lymfopeni, som er lave niveauer af lymfocytter.

CHMP’s udtalelse er ikke den endelige godkendelse. Sagen sendes nu videre til Europa-Kommissionen, som træffer den formelle beslutning om en EU-dækkende markedsføringstilladelse. Derefter skal hvert enkelt land tage stilling til pris og eventuel ibrugtagning i deres eget sundhedsvæsen.

Der er samtidig allerede sat et nyt fase III-studie i gang i første linje, hvor tarlatamab undersøges sammen med durvalumab, carboplatin og etoposid mod standardkombinationen med durvalumab, carboplatin og etoposid.

 

Ånden i ordinationsretten
Invitation til Ånden i ordinationsretten - del 2:

Kan vi finde balancen – stærk
ordinationsret eller stram økonomi?

 

Torsdag den 23. april kl. 15-17.30

Man kunne få det indtryk, at lægernes ordinationsret er blevet umoderne.

I dag organiseres lægernes valg i behandlingsvejledninger lavet af myndigheder, som i detaljer udpeger lægernes valgmuligheder, når det gælder ny og dyr medicin.

Eksemplerne er mange:

  • Efter årtier med forbedret kræftbehandling på grund af kræftpakkerne, sakker den danske kræftbehanding nu igen bagud, fordi onkologerne ikke må behandle med de samme nye og avancerede lægemidler, som i andre lande, vi ellers sammenligner os med.
  • Samtidig er vejen til effektiv og veldokumenteret behandling for kronisk migræne for lang, fordi ordinationsretten og tilskuddet er begrænset til højt specialiserede klinikker. Det rammer mere end 100.000 mennesker, som har sygdommen.
  • Børn med sjældne sygdomme som for eksempel det invaliderende Lennox-Gastaut syndrom nægtes klinisk relevant behandling, fordi patientgruppen er for lille til, at man kan generere den type evidens, man accepterer i Medicinrådet.
  • Og patienter med den smertefulde hudsygdom hidradenitis suppurativa (HS) risikerer, at deres sygdom bliver kronisk, fordi behandlingsalgoritmen ikke tillader hudlægen at gå direkte til den mest effektive behandling, men derimod tvinger lægen til at spilde afgørende tid på mindre effektive, men billigere behandlinger først.

Eksemplerne her kom frem på Medicinske Tidsskrifters webinar “Ånden i ordinationsretten - del 1”, hvor patientforeninger og klinikere fortalte om aktuelle udfordringer i adgangen til medicinsk behandling i Danmark.

På webinarets anden del præsenterer klinikerne deres bud på løsninger for centrale aktører ved de instanser, der vurderer og regulerer adgangen til medicin i Danmark og de politikere, der sætter rammerne for arbejdet.

Mødet er online og finder sted 23. april kl. 14.30 - 17.30

Mød blandt andre:

Moderator: Elisabeth Gammelgaard Ludvig

Kristian Lund, chefredaktør, Medicinske Tidsskrifter

Leif Vestergaard Pedersen, blandt andet tidl. medlem af Medicinrådet samt tidl. formand for Etisk Råd

Hanne Melgaard Nielsen, overlæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital og formand for Medicinrådets fagudvalg

Thomas Senderovitz, adm. direktør, Lif

Niels Ejskjær, professor og overlæge, Steno Diabetes Center Nordjylland, Aalborg Universitetshospital

Malene Støchkel Frank, formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

Morten Ladekarl, professor, overlæge, Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital

Politikere

Mads Duedahl (V), formand for Danske Regioner

Charlotte Green, MF (Kons.)

Anders Kühnau, MF (Soc.)

Ånden-i-ordinationsretten